Shane Brox til Design Week Kolding

    Shane Brox til Design Week Kolding 2017

    Børn og forældre med lyst til at udfolde sig kreativt, kan godt begynde at glæde sig. Lørdag den 3. juni gæster den populære Shane Brox nemlig Nicolai for børn til Design Week Kolding.

    Bevæbnet med limpistol og et hoved fuld af fantasifulde historier vil klippe-klister-kunstneren Shane Brox gå til kamp for at udvikle børns kreativitet. Det sker til en workshop, hvor Shane vil vise, hvordan æggebakker, guldknapper, mælkelåg, dukkehoveder og andet skrald kan blive forvandlet til fantasifulde væsner og verdener, hvis vi ser på det med nye øjne.

    Shane Brox er oprindeligt uddannet designer fra Kolding Designskole og han har arbejdet en årrække for det populære jeansmærke Levi Strauss. Det er dog nok mest kendt som vært i børneprogrammet ‘Shanes Verden’ på DR, hvor fortæller historier for børn mens han forvandler dimser, dukkehoveder og dingenoter til fantasifulde væsner og universer. Han er desuden forfatter til 12 børnebøger.

    Arrangementet finder sted på Nicolai for børn, Skolegade 2c, lørdag den 3. juni kl. 10.30 til 13.30. Der betales entré til Nicolai for børn, og man er velkommen til at blive efter workshoppen og bruge husets faciliteter.

    OBS: Der er et begrænset antalt pladser, og du skal derfor bestille plads her.