Kender du biltypen?

    Kender du biltypen?

    Biler er ikke bare et transportmidler, de er også designgenstande og i bedste fald brugskunst. I hvert fald hvis man spørger bil- og livsstilseksperten Christian Grau.

    Til Design Week Kolding kan du opleve den kendte journalist, forfatter og foredragsholder Christian Grau til hele to arrangementer, hvor du kan blive klogere på biler og design.

    Kig forbi på Akseltorv lørdag den 3. juni kl. 12 og bliv klogere på bildesign gennem tiden. Her vil være udstillede biler og du Christian Grau laver et kort oplæg.

    Læs mere på: Christian Grau præsenterer bildesign igennem tiderne

    Samme dag – altså den 3. juni – kan du tage med Christian Grau til foredrag på Nicolai Scene. Her kan du glæde dig til et underholdende og humoristisk foredrag om mænd og deres biler. Vær opmærksom på, at dette arrangement kræver billet.

    Læs mere på Hvad siger din bils design om dig? Foredrag med Christian Grau

    Køb din billet på Billetto

    Christian Grau elsker biler

    Christian har været bilentusiast, siden han var helt lille, og har siden 2000 haft mulighed for at udleve denne passion gennem sit virke som bilskribent på Euroman, som også har givet ham muligheden for at køre en lang række af verdens bedste biler.

    Passionen for biler og livsstil kommer også til syne i bogen: ”Mænd og biler – hvad siger du med din bil – og hvad siger din bil om dig?” fra 2014. Som læser vil man ikke kunne undgå at trække på smilebåndet, når man med stor sandsynlighed vil kunne genkende sig selv i nogle af Christians humoristiske og skarpe livsstilsbetragtninger.