Workshop med Shane Brox

    Workshop med Shane Brox

    Børn og forældre med lyst til at udfolde sig kreativt, kan godt begynde at glæde sig. Lørdag den 3. juni gæster den populære Shane Brox nemlig Nicolai for børn i forbindelse med Design Week Kolding.

    BEMÆRK – der er begrænsede pladser til arrangementet.

    Bevæbnet med limpistol og et hoved fuld af fantasifulde historier vil klippe-klister-kunstneren Shane Brox gå til kamp for at udvikle børns kreativitet. Det sker til en workshop, hvor Shane vil vise, hvordan æggebakker, guldknapper, mælkelåg, dukkehoveder og andet skrald kan blive forvandlet til fantasifulde væsner og verdener, hvis vi ser på det med nye øjne.

    Shane Brox er oprindeligt uddannet designer fra Kolding Designskole og han har arbejdet en årrække for det populære jeansmærke Levi Strauss. Det er dog nok mest kendt som vært i børneprogrammet ‘Shanes Verden’ på DR, hvor fortæller historier for børn mens han forvandler dimser, dukkehoveder og dingenoter til fantasifulde væsner og universer. Han er desuden forfatter til 12 børnebøger.

    Billetten til workshoppen er gratis, men der skal betales entré til Nicolai for børn. Det koster 40 kroner, der betales ved indgang til Nicolai for børn.

    Tilmeld dig arrangementet her

    Nicolai for børn, Skolegade
    03/06, 10:30 - 13:30

    Hostet af