Vi Designer Livet – Was für ein ding?

    Vi Designer Livet – Was für ein ding?

    På Kolding Bibliotek kan du hen over sommeren opleve 30 designprojekter, der alle har været indstillet til Kolding Kommunes interne designpris deSIGNE.

    Siden 2013 har der været tradition for at Kolding Kommune uddeler en årlig designpris til det bedste interne designprojekt – deSIGNE prisen. Prisen går til et projekt, der viser, hvordan brug af designmetoden har skabt nye indsigter, nytænkning, og innovation til gavn for organisationen, medarbejderne og i sidste ende borgerne.

    Denne udstilling viser 30 projekter der alle har været indstillet til deSIGNE-prisen, fra 2013 frem til 2016. Projekterne spænder bredt i både kompleksitet, målgruppe og faglighed. De 30 projekter er udstillet, så nysgerrige borgere kan få indblik I, hvordan Kolding Kommune arbejder med visionen “Vi designer livet.”

    Disse projekter er gode eksempler på, hvordan vi løser udfordringer i Kolding Kommune. Her iblandt er der projekter der omhandler håndhygiejne i institutionerne, bedre borgerforløb i sygedagpenge systemet, redesign af Jobcenteret, samskabelse af et udendørs klasselokale, ja endda samskabelse af en hel ny bydel i Eltang – og meget, meget mere. Projekterne demonstrerer hvordan man ved hjælp af designprocessen får sat både fagpersoner, erhvervsliv og borgere i spil – og hvordan man i fællesskab kommer frem til nye innovative løsninger, der virkelig kan gøre en forskel.

    Udstillingen kan opleves i en 9 meter lang pavillon, som Hansenbergs dygtige tømrer har bygget. Pavillonen er en oplevelse i sig selv, et design der mimer bibliotekets arkitektur og giver en helt ny dimension til det store åbne rum.

    Kolding Bibliotek, Slotssøvejen, Kolding, Danmark
    29/05, 08:00 - 21:00
    30/05, 08:00 - 21:00
    31/05, 08:00 - 21:00
    01/06, 08:00 - 21:00
    02/06, 08:00 - 18:00
    03/06, 10:00 - 14:00

    Hostet af