Iværksætterbar – Made in Kolding

    Iværksætterbar – Made in Kolding

    Made in Kolding inviterer til iværksætterbar den 2. juni.

    Iværksætterbar er en eftermiddag krydret med spændende oplæg, fredagsbarsstemning og sprøde toner.  Du skal ikke engang tænke på aftensmad den dag – den sørger vi også for. Og fik vi sagt at det er gratis?! Tag din bestie med under armen og kom forbi pakhuset den 2. juni.

    Til iværksætterbar inviterer vi Koldings unge iværksætterhelte til at komme og dele deres historier med jer.  Til denne iværksætterbar har vi allieret os med bloggeren Louise Holmskov fra Lou Notes og modedesigneren Mark Tan.

    Vi ønsker, at alle skal gå fra iværksætterbar med inspiration, nye bekendtskaber – og måske en potentiel samarbejdspartner.

    Vi afholder iværksætterbar i Pakhuset på havnen. Pakhuset var engang omdrejningspunktet for den pulserende industri på havnen og nu igen blevet erhvervslivet pumpende hjerte. Pakhuset vil skabe rammerne for samarbejder mellem de studerende, erhvervslivet og vidensmiljøet. Kom forbi og mærk Koldings innovative vækstlag.

    Forvent:

    – Fredagsbarsstemning

    – Kolde øl

    – Spændende oplæg

    – Sprøde toner

    – En kreativ summen

    – En masse nye inspirerende bekendtskaber

    Tilmelding

    Gå ind på Business Koldings hjemmeside og tilmeld dig.

    Det er gratis at deltage.

    Partnere i arrangementet er; Business Kolding, Pakhuset, Design Week Kolding og Medstrøm

    Følg ‘Made in Kolding’ på deres Facebookside. Her kan du også følge deres event.

    Sdr Havnegade, Kolding, Danmark
    02/06, 13:00 - 17:00

    Hostet af