Byhaven 6000 planter

    Byhaven 6000 planter

    De tre studerende Camilla, Rikke og Anna har allerede lavet fire fine byhaver, og vil gerne lave Koldings første byhavelaug: 6000 planter .

    Ideen om at lave en byhave i Kolding opstod i en vinduskarm på 2. sal. Her bor vi, 3 designstuderende med et ønske om at skabe et grønt fællesskab i vores by. Et sted i byrummet hvor folk kan mødes på tværs af generationer, få grønne fingre, frisk luft og smage grøntsager man selv har plantet og passet på. Bæredygtighed og fællesskab er nøgleordene, og vi vil gerne sætte vores præg ved at starte lokalt og møde en masse nye mennesker.

    Byhaven etableres af højbede, og lejes for én sæson af gangen til et beløb så småt at tingene blot skal kunne løbe rundt. Alle er velkomne til at leje et eller flere højbede, og højbedene kan laves i forskellige størrelser så både børn og voksne kan være med.

    Vi glæder os til at komme tættere på naturen, blomsterne, Koldings beboere og selvfølgelig grøntsagerne.

    Kolding Bibliotek, Slotssøvejen, Kolding, Danmark
    31/05, 15:30 - 20:00

    Hostet af